Under barsel i 2009 udarbejdede jeg i samarbejde med Christian Jensen Arkitekt Maa et forslag til den åbne konkurrence “Byens Ø” i Odense.

Under min barsel deltog jeg i samarbejde med Christian Jensen Arkitekt maa i den åbne konkurrence om nyt psykiatrisk hospital i Slagelse.

Det er vores tanke at skabe en struktur, der giver hospitalet sin egen tydelige identitet og arkitektur samt logiske bevægelses- og opholdsmuligheder. Vi tager sit afsæt i to overordnede niveauer.

På den en side i den kommende strukturs beliggenhed i forhold til ”stedet”, som her kan karakteriseres som ”hospitalet i det grønne” og de kvaliteter, der følger heraf.
På den anden side i hospitalets funktioner. I de aktiviteter, behov og visioner, der er skitseret i konkurrenceprogrammet.

Forslagets ambition er at afbalancere begge niveauer i en afklaret planløsning, der klart definerer og tydeliggør hospitalets nye identitet og samtidig skaber optimale forhold for

den kommende behandling af patienter i det nye psykiatrisygehus i Slagelse.

Koncept
Forslaget tager udgangspunkt i stedets grønnes karakter samt en grundlæggende tanke om, via arkitekturen, at skabe gode forhold for brugernes bevægelse i huset samt interaktion mellem brugere, bygninger og omgivelser.

Derfor foreslås en form for ”træstruktur”, der fra det centrale ankomstpunkt griber ud i det grønne. Herved skabes et let overskueligt bygningskompleks med god adgang og godt udsyn til de grønne omgivelser.

Bebyggelsen
Bebyggelsesstrukturen består overordnet set, af et gennemgående plateau i landskabet, hvorpå ”huse” i 1-2 etager ligger ”på kanten til naturen”. Husene længst inde mod centrum er to etager, mens alle andre er i en etage. Hvert ”hus” er opbygget med en relativ lukket/tryg side til hospitalets mere lukkede funktioner samt en let og åben sammenhængsskabende bevægelses-zone, der snor sig gennem alle husene langs den anden mere åbne side. (se diagrammet planvariationer samt snitdiagram). Bevægelseszonen har altid fuldt udsyn til naturen, og sikrer på den måde et godt overblik over, og udsyn til, de forskellige have- og gårdrum, som strukturen danner. I den mere lukkede side, ligger enten husets patientstuer eller terapi-, vagt- og personalerum. I de huse med to plan er administration og kontorer placeret på anden sal.
Udendørs sikrer det ”halvprivate” plateau, som altid ligger som overgang mellem bevægelses-zonen og landskabet, at man trygt kan bevæge sig udenfor og deltage i aktiviteterne herude – på det niveau man måtte have lyst til. Plateauet indeholder trapper, ramper og siddenicher i overgangen til landskabet. Imellem bebyggelsens ”arme” ligger mere ordnede og halvoffentlige haverum og længere ude det mere ekstensivt plejede offentlige parkrum ”grønningen” jf. diagram for grønne områder. På den måde sikres patienterne trygge rammer og muligheden for selv at kunne justere niveauet for deltagelse i de mere offentlige aktiviteter.

Overordnet funktionsfordeling
Funktionerne er placeret således, at de mest offentlige og pladskrævende funktioner som foyer, kantine, forskning er placeret centralt i strukturens midte og funktionerne ”privatiseres” udefter. Halvprivate fællesfunktioner som f.eks terapi er placeret tættere på strukturens center end f.eks husene med
patientområdernes sengeafsnit, opholds- og terapifunktioner samt personalerum. Se plandiagram for offentlige og private zoner.

Trafiksystem
Ankomsten til hospitalet foregår via en central pladsdannelse, der spænder på tværs af Grønningen og binder almen- og retspsykiatrien sammen med det sikrede afsnit og sportsfaciliteterne. På pladsen findes plads til afsætning og korttidsparkering, mens langtidsparkering placeres sammen med parkeringen til somatiske hospital.

Fra pladsdannelsen er der adgang til hospitalets to bygningsafsnit. Når man træder ind i de enkelte bygningsafsnit, er der fra et let overskueligt foyerområde adgang til de enkelte afsnit, der forgrener sig væk herfra og ud ”i det grønne”.

Bevægelsen gennem hospitalsafsnittene foregår via et velbelyst gangareal, der løber langs bygningernes facader. Herved er man i kontakt med naturen og landskabet, når man bevæger sig gennem hospitalet, hvad enten det er som personale, patient eller besøgende. Bevægelsessystemet gennem bygningerne er let overskueligt, men giver samtidig en række rumlige og stemningsmæssige oplevelser.

Udbygningsmuligheder
Yderligere forgreninger og forlængelse af eksisterende forgreninger skaber god mulighed for at udvide de enkelte afsnit og hospitalet som helhed indenfor der eksisterende organisationsprincip og koncept. Ligeledes kan konstruktionerne i bygningerne forstærkes, så en evt. udvidelse kan ske med påbygning af ekstra etager.

Materialitet og facadeudtryk
Det er ønsket, at huset fremstår varmt og trygt, når man bevæger sig rundt i og omkring det – dette både i forhold til rumlig disponering, men i særdeleshed også angående materialevalg.

Plateauet, der fungerer som et trygt, sammenhængsskabende element, er udført i hvid in situ støbt beton med udsparinger til træer og anden beplantning tæt på huset. Den hvide beton lyser smukt op i det grønne landskab, og reflekterer  himmellyset ind i alle hospitalets rum. Alle bygningsvoluminerne tænkes opført i murværk opbygget af en mørk horisontal teglsten jf. referencer. På den måde, danner den tunge bygningeskrop en klar mørk ramme, om det lyse og lette indre i hvide gipsvægge og betondæk. Gipsvægge og lofter udføres med akustikregulerende tiltag således, at der sikres gode akustiske forhold.
Alle kompleterende dele som vindues-rammer, døre, solafsærmning og siddenicher udføres i hårdtræ, således at alle materialer, man rører ved eller er i tæt kontakt med, fremstår i et varmt, slidstærkt og let udskifteligt materiale.

Ud over disse tre hovedmaterialer – den hvide beton, den mørke tegl med det lyse indre og træet skal huset ses med naturen som det sidste og fjerde materiale. Træerne, haverummene og grønningen tilfører et liv og en omskiftelighed, der vil sikre at husets karaktér ændrer sig fra dag til dag året rundt.

Fleksibilitet
Som tidligere nævnt, er huset organiseret med en ”tung mørk” ramme og et ”lyst og let” indre. Dette organisatoriske og materialemæssige greb understøtter også husets fleksibilitet. Den tunge ramme er hovedrummet, hvori der kan etableres flere eller færre etagedæk/skillevægge efter behov. Dvs. at et ”hus” i en årrække kan indeholde værelser, for senere at blive konverteret til ét stort terapi-rum, hvis man måtte have behov for det. Al teknik og føringsveje ligger i ”den tunge rammes” loft og ydervægge, hvorfor det vil være muligt at fjerne eller opbygge lette skillevægge og etagedæk med tiden. På den måde sikres det, at huset til en hver tid kan tilpasses nye funktioner og behov.

Bæredygtighed
Forslaget foreslår bæredygtighed på flere niveauer. Både på det rent funktionelle niveau via en række fysiske tiltag. Det kunne være sig i form af bassiner til regnvandsopsamling i haverummene, solcelleanlæg på tagfladerne, eller grønne tage samt jordvarmeanlæg placeret i de ekstensivt plejede arealer.

På et socialt niveau skaber de mange stier og bevægelsesmuligheder i de grønne nicher ligeledes mulighed for at signalere en sund og bæredygtig profil for psykiatrisygehuset.

Efterskrift
Forslaget viser først og fremmest en visualisering af en robust masterplan, der kan ligge til grundlag for den fremtidige udvikling af det nye psykiatrisygehus i Slagelse.

Vi har bestræbt os på at skabe en masterplan, der huser kvalitet på alle skalatrin. En plan for ”et sted”, hvor der både er plads til at være social og udadsøgende, men ligeledes til at være sig selv og privat.

Forslaget viser tiltag og ideer og antyder en række stemninger, der tilsammen vil være i stand til at definere rammerne for det nye psykiatrisygehus i Slagelse.

Se uddrag

Konklusionen er, at man skal være kendt for at blive prækvalificeret, og bygherrerne foreslår, at man skal ’tilbyde’ sine ideer gratis til bygherrerne!

Egentlig er jeg nok enig i, at det er det eneste man kan gøre, som situationen ser ud pt. med bygherrernes valg af konkurrenceform. På den måde er vi med til selv at skabe de manglende ‘åbne konkurrencer’. Alligevel synes jeg at det er en interesseant konklusion; at det er det eneste bud på en måde vi, som unge arkitekter, kan komme til fadet på er – en form for ‘no cure, no pay’? Den er ihvertfald go’ for bygherrernes pengepung … men nok ikke for arkitekternes. Anyway, vi kalder jo os selv for “kunstnere” og er ikke de store forretningsmænd i forvejen – så why not!? Hmmm

En boligbebyggelse i Lyngby Taarbæk kommune. Åben arkitektkonkurrence i 2004 i samarbejde Christian Jensen, Tore Hvidegaard, Martin Vendt Nielsen. Vi blev tildelt en 3. præmie for dette forslag.

På en eksisterende boldbane, omkranset af høje træer, placeres 8 klynger med ialt 166 boliger mellem 60 og 110 m2. Ved at placere boligerne i kanten af lysningen bibeholdes den åbne flade, og den sammenbindende rumlighed bevares. Klyngerne udformes som U-er og skaber derved et rummeligt hieraki der spænder fra det private rum (i klyngens indre gård) til det halvoffentlige (mellem klyngerne) og helt til det offentlige rum (det store parkrum).

Udgangspunktet for boligernes udformning var, at alle skulle have lige adgang til store private uderum hvorfor der er udformet enten terrasser og taghaver til hver bolig. Klyngerne er opbygget over et enkelt sytem der tillader store variationer indenfor hver klynge uden at helhedsfornemmelsen forsvinder.

Projektet skaber med sin udformning grobund for forskellige sociale relationer på tværs af de forskellige rum. Fra de tætte nabo og genboforhold til det store fællesskab på tværs af den store åbne flade.

I januar 2005 tog jeg min afgang fra Kunstakademiets arkitektskole med projektet “Multikulturhus på Nørrebro”

Projektet tog udgangspunkt i de eksisterende planer for et multikulturhus på Nørrebro – men med en placering på kanten af Nørrebroparken. Mit ønske var at stramme Nørrebroparkens forløb op i kraft af bygnigens formgivning, og samtidig pode parken med liv og aktivitet i kraft af bygningens funktion.

Det er en svær balancegang at lede en virksomhed uanset om man er arkitekt eller ej. Jeg er helt enig i, at det må være en kinesisk balancekunst, som det er nemt at kritisere – især i krisetider. Alligevel vover jeg at give to indspark omkring arkitektfirmaer – vedr. ‘de som skal lede’ og ‘de der ledes’

De som skal lede…specialister?
At lede er efter min overbevisning et særligt metier, som det ikke er alle forundt at kunne. Det kræver at man helliger sig det ‘at lede’, overlader visse ansvarsområder til andre og ikke deltager i alt for mange andre dicipliner  som f.eks at formgive, for at kunne udføre opgaven. Her tror jeg det er vigtigt at være specialist og lade egentlig uddannede ledere komme til.

Det fungerer ofte ikke at ‘konvertere’ den dygtige arkitekt til leder, som vi har for vane i vores branche. Ikke dermed sagt, at der ikke er dygtige arkitekter der kan lede. Det er blot desværre fåtallet der helliger sig ‘det at lede’ og dermed nedprioriterer ‘den indre arkitekt’ .
Firmaerne lider ofte under, at arkitekt-lederen ikke får udført akkvisition rettidigt eller træffer for mange ustrategiske beslutninger i ‘kunstens’ hellige navn. Hvor mange af os har ikke været med til, at ‘arkitektlederen’ har ombestemt sig i sidste øjeblik. For derefter at sætte en halv tegnestue til at sidde natten over for at tegne et projekt om, selvom timerne er brugt? Den slags koster, er ikke rettidig omhu og skal helst hellere være udtagelsen end reglen!

Når det så er sagt, mener jeg, at det er svært at undvære ‘arkitektens synsvinkel’ i ledelsesregien på tegnestuerne, fordi vi jo trods alt skal fremkomme med god arkitektur. Det kræver nogle gange at der prioriteres ud fra andre synsvinkler end økonomi og strategi. Desuden er der former for akkvisition, som er meget svært at udføre for en ‘ikke-arkitekt’. En løsning på denne problematik kunne være, at køre parløb mellem en uddannet leder og en dygtig arkitekt.

De der ledes…generalister?
Som almindelig projekterende arkitekt mener jeg, som MC, at omstillingsparathed er alfa-omega. Især i vores branche, som tager sådanne rutsjeture som vi ekempelvis er vidne til i disse dage!

For at opnå denne omstillingsparathed mener jeg, modsat Bodil, at man bør se på, at vores branche lider mere under for mange specialister og for få generalister end omvendt! Flere medarbejdere er bedst til kun én ting… men det er desværre også oftest dem der ‘ryger’ først når krisen kradser.
Især de store arkitektvirksomheder lader de nyuddannede arkitekter sidde alt for længe i ‘konkurrence-hjørnet’ som Brønnum også nævner. Således ved de, ofte efter flere år, intet om projektering, byggeregnskaber, udbudsregler, tilsyn, afleveringsforretninger etc.
Omvendt lader man ‘de projekterende’ fuldstændig glemme hvordan man åbner et InDesign dokument eller tegner en skitse – fordi ‘det er for dyrt’ at lade dem gøre det.
Det medfører, at de unge fyres, når der ikke skal skitseres og ‘de garvede ryger ud, når det står stille med byggeriet. Det er ærgerligt for virksomhederne, som gang på gang skal poste penge i at ‘uddanne’ mange nye medarbejdere til tegnestuen når tiderne så skifter igen.
Desuden giver det også ofte nogle halv-utilfredse ‘gamle’, som savner at få en idé og tegne den…og nogle ny-uddannede, der ikke har begreb om hvorledes skitserne skal virkeliggøres.

Man kunne måske brede viden lidt mere ud, og på den måde få en mere omstillingsparat medarbejder og dermed virksomhed. Jeg mener ikke, at alle skal kunne alt – men som det er nu, er basen ofte ret snæver for hver medarbejder, hvis de da ikke selv har været meget opmærksomme på at få bredden i faget. Det kan godt være at arkitekten ikke skal skrue skruen i, men det er dog vigtigt at have en forståelse for hvad en skrue er!

Sparkbyggeriet.dk er et website hvor ’støvsparkere’ (som er unge innovative folk i byggebranchen) debatterer branchen for at ’skubbe’ til de ‘gamle dinosauere’. Jeg ville gerne lave en header, som signalerede hvad folkene bag sitet laver, på en humoristisk måde. Resultatet blev, at kranerne symboliserer ‘de gamle dinosauere’ i branchen som ‘undergrunden’ i fællesskab forsøger at vælte for at skabe nye resultater!

Opgaven var at udforme en header til et standard blog-tema for bloggen ‘arkitekturnus’. Idéen var med en minimalistisk form, at kommunikere bloggens ambition om at ‘tage pulsen’ på arkitekturen. Illustrationen viser en stiliseret udgave af den københavnske by-profil samtidig med, at det er en ‘arkitektonisk’ sinuskurve

se også arkitekturnus.dk

Jeg har lavet en række ikoner til et projekt for en elev på multi-medielinien, som har lavet et website for en skole. Ikonerne skulle anvendes som den visuelle indgang til forskellige menupunkter på sitet og fungere i sort/hvid eller primærfarver. Illustrationerne er lavet i illustrator og jeg har bevidst søgt ‘en skitseform’ som skulle appellere til en barnlig sjæl.